En guide til Northumberland-kysten
Oplev Northumberland-kysten med DFDS
Northumberland-kysten er udlagt som et særligt naturbeskyttet område med vilde klinter, sandstrande og store klitområder samt naturreservater med et varieret dyreliv. Der er også et væld af ruter og stier langs kysten med flot udsigt mange steder.
Ud over at være et naturskønt område er Northumberland-kysten hjemsted for en række spændende historiske steder og attraktioner – bl.a. den berømte Holy Island of Lindisfarne, gamle industriområder og billedskønne byer som Berwick-upon-Tweed.
Sådan kommer du til Northumberland-kysten
Det sparsomt befolkede område ligger i det nordlige England, og efter bare en times kørsel fra havnen i Newcastle når man frem til området med klitter, lange sandstrande og afsidesliggende øer. Hvis man gerne vil se noget af det sydlige England og Midland på vej nordpå, er det også en mulighed at sejle fra Dieppe til Newhaven eller fra Dunkirk eller Calais til havnen i Dover.
Bamburgh Castle
Historien om Bamburgh begynder i 600-tallet, hvor byen var hovedstad i kongeriget Northumbria. Det nuværende slot blev bygget i det 11. århundrede som en normannisk bastion, og i kraft af den strategiske placering og betydelige styrke blev det brugt som et fæstningsværk et stykke op i 1400-tallet, indtil det faldt i hænderne på jarlen af Warwick under Rosekrigene.
Slottet er et af Storbritanniens vigtigste arkæologiske steder. I dag huser det restaurerede slot en fantastisk samling af historiske militærgenstande samt en café og en souvenirbutik.
Om Alnmouth
Alnmouth ligger på Northumberland-kysten. Dette rolige ferieområde ved kysten er som taget ud af et postkort med sine flotte sandstrande, hjemsøgte hoteller (siges det), fine restauranter og to golfbaner, hvoraf den ene er Englands fjerdeældste.
Alnmouth var tidligere en rig og meget anvendt handelshavn. Under en voldsom storm i 1806 blev havnen i Alnmouth ødelagt og gjort ubrugelig, hvilket satte en effektiv stopper for Alnmouths status som handelsknudepunkt. Da byen i 1840'erne blev forbundet med jernbanenettet, kom der nyt liv i byen, og siden da har det været et populært feriemål.
Berwick-upon-Tweed
Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at Berwick-upon-Tweed har haft en omtumlet historie. Med sin placering kun omkring 4 km fra grænsen til Skotland i det nordligste Northumberland er den blevet indtaget eller plyndret mindst 13 gange, inden byen endte med at høre under England i 1482.
De imponerende volde, der nu omkranser byen, blev bygget i 1560'erne, og besøgende kan i dag gå hele vejen rundt og nyde det storslåede syn ud over Berwicks tre broer og udmundingen af floden Tweed.
Oplevelser om bord

Færgeoverfart Amsterdam-Newcastle
Ruten mellem Amsterdam og Newcastle byder på daglige afgange med fleksibilitet og komfort, uanset hvilke planer du har.
Fra
373 €
/pers. + tillæg*

Færgeoverfart Dunkirk-Dover
Tag et smut over Den Engelske Kanal med færgen mellem Dunkirk og Dover.
Fra
114 €
bil + 4, en vej + tillæg*

Færgeoverfart Calais-Dover
Turen fra Calais til Dover er den korteste rute, vi betjener – den perfekte måde at krydse kanalen og komme til England på.
Fra
114 €
bil + 4, en vej + tillæg*

Færgeoverfart Dieppe og Newhaven
Turen over Den Engelske Kanal fra Dieppe til Newhaven er den ideelle indgang til England.
Fra
137 €
bil + 2, en vej + tillæg*
Rejseguider til Nordengland

Newcastle
Newcastle (også kaldet Newcastle upon Tyne) er en af de største byer i det nordøstlige England.

Lindisfarne
Denne lille ø ligger på Englands nordøstlige kyst, og selv om den bebos af blot 160 mennesker, tiltrækker den hvert år tusindvis af besøgende.

York
York er en af Storbritannien mest interessante historiske byer og har været centrum for en lang række vigtige begivenheder gennem sin omkring 2.000 år lange historie.

North York Moors National Park
Flot natur og spændende historie mødes i North York Moors National Park, der er et godt valg til en uforglemmelig ferie.

Lake District
Lake District i Cumbria med tilnavnene "The Lakes" og "Lakeland" er et af de mest populære feriemål i Storbritannien.
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.